Oktober 2010
 
Siden Dansk Billardservice ApS blev etableret i august 2009, er det gået forrygende. Præcis et år efter opstarten udvidede vi således aktiviteterne, da vi i august 2010 overtog Midtjysk Billard Service, fra Ivan Schmidt i Grindsted. Samtidig erhvervede vi internetdomænet www.billardservice.dk

Vi valgte fra starten et koncept, hvor vi ikke investerede i omkostningstunge firmalokaler og showrooms, men succesen med renovering af borde har betydet, at vi nu har lejet os ind i værkstedslokaler, der benyttes flittigt. Her istandsættes billard- og poolborde vi tager ind i bytte, og netop det at forsyne borde med nyt klæde, og øvrige renoveringsopgaver er vort speciale.

Værkstedet

 

Dansk Billardservice ApS disponerer over 2 rummelige kassevogne som sikrer, at vi hurtigt kan yde kunderne den service der ønskes, og at vi på stedet kan tilbyde meget af det tilbehør, som vi forhandler. Bilerne ruller ca. 60.000 km. årligt, som følge af vi har kunder over hele landet.